Med gymnasiereformen er grundforløbet på stx, hhx og htx forkortet fra 6 til 3 måneder, og der er lagt vægt på introduktion til forskellige studieretninger og vejledende aktiviteter som evalueringssamtale og matematikscreening. Formålet er at støtte eleverne i deres afklaring af valg af studieretning og faglige interesser.
En ny følgeforskningsrapport om reformens første år viser, at halvdelen af 1.g-eleverne oplever, at grundforløbet har givet dem et godt indblik i arbejdsformerne i gymnasiet, og eleverne oplever også, at de har haft den nødvendige viden for at vælge studieretning. Lidt under halvdelen af 1.g-eleverne oplever, at grundforløbet har haft betydning for deres valg af studieretning. Men samtidig er der sket en markant stigning i andelen af elever, der har skiftet mening om valg af studieretning i løbet af grundforløbet, fra 17 procent før reformen til 37 procent efter reformen.
”Følgeforskningen viser, at eleverne føler sig godt klædt på til overgangen fra grundforløb til studieretningsklasse. Det er et godt tegn, for grundforløbet er en central del af reformen. Man implementerer ikke bare en stor og vigtig gymnasiereform fra den ene dag til den anden, og derfor er det godt, at vi med følgeforskningen får nogle signaler om, hvad der fungerer, og hvor gymnasierne skal fokusere,” siger undervisningsminister Merete Riisager.
Rapporten viser også, at der er forskelle på, hvilke elementer i grundforløbet der hjælper henholdsvis de fagligt stærke og fagligt svagere elever i deres valg af studieretning. Elever med lavt karakterniveau fra grundskolen finder især evalueringssamtalen og matematikscreeningen afklarende. For elever med højere karakterniveau er det til gengæld det faglige indhold i grundforløbet, der har betydning for deres valg. Samtidig orienterer elever med høje karakterer sig i højere grad mod muligheder for videre uddannelse, når de skal vælge studieretning, end det er tilfældet for elever med lavt karakterniveau.
Følgeforskningen viser, at eleverne føler sig godt klædt på til overgangen fra grundforløb til studieretningsklasse. Det er et godt tegn, for grundforløbet er en central del af reformen.
- Merete Riisager.
Rapporten peger derfor på, at der er behov for forskellige tilgange til arbejdet med at støtte eleverne i deres afklaring af faglige interesser og valg af studieretning. Der er også behov for at være opmærksom på selve overgangen fra grundforløbs- til studieretningsklasse, som ifølge rapporten kan være svær for eleverne både fagligt og socialt.
Lærere og ledere i undersøgelsen har oplevet grundforløbet i det første reform-år som relativt kompakt med hensyn til mål og indhold. Ikke alle lærere føler sig klædt på til at varetage de opgaver, som grundforløbet indebærer, for eksempel når det gælder evalueringssamtaler med eleverne. Rapporten peger derfor på, at kompetenceudvikling på skolerne bør prioriteres, så lærerne klædes bedre på til deres opgaver på grundforløbet.
Fjerde del af gymnasiereformens følgeforskning vil handle om nyt hf og forventes at ligge klar i slutningen af 2019.
Om følgeforskningen
Ministeriets følgeforskningsprogram til gymnasiereformen gennemføres af Rambøll i samarbejde med EVA og Trygfondens Børneforskningscenter i perioden 2017-2021. Delrapport 3 er tredje offentliggørelse. Rapporten indeholder to dele: En tematisk analyse af grundforløbet på stx, hhx og htx og en statusanalyse af centrale reforminitiativer og skolernes implementeringsproces. Rapporten bygger på et datamateriale bestående af spørgeskemaundersøgelser på cirka 80 institutioner og kvalitative interview på 12 skoler indsamlet i foråret 2018, det vil sige i reformens første skoleår.